[EPP-discuss] Ny EPP service release tilgængelig for evaluering

From: Jonas Brømsø Nielsen <jonasbn_at_dk-hostmaster.dk>
Date: Mon, 19 Sep 2016 14:01:18 +0000

Vi er glade for at kunne præsentere en pre-release af vores kommende opdatering af vores EPP service.


Pre-releasen vil være tilgængelig på adressen:

        epp-evaluation.dk-hostmaster.dk port 700

Dette miljø er magen til vores sandkassemiljø for EPP og vil opføre sig som sådan. Dvs. der er tale om en sandkasse, hvorfra man ikke kan påvirke produktions data og den endelige effekt af visse kommandoer vil ikke kunne ses. Miljøet har primært til formål at demonstrere EPP kommandoerne og disses implementation i EPP kontekst.

Adgang til miljøet foregår med bruger-id og adgangskode magen til den nuværende sandkasse, har man ikke benyttet den nuværende sandkasse, så skal man benytte sin produktionsadgangskode, da disse tidligere er blevet synkroniseret ind i dette miljø. Oplever man problemer med adgang (fejlkode 2200) kan man kontakte:

        tech_at_dk-hostmaster.dk

Så synkroniserer vi den pågældende konto til evalueringsmiljøet igen.

Bemærk venligst at servicen er i beta-test og ikke alle kommandoer fungerer nødvendigvis som forventet.

Den nye service opdatering udbyder følgende nye kommandoer:

- Ad hoc fornyelse (Renew Domain)
- Opdatering af domæne navn (Update Domain) til skift af navneserver (redelegering), skifte af betaler/fuldmægtig, opdatering af DNSSEC data
- Opret navneserver (Create Host)
- Opdater navneserver (Update Host)
- Slet navneserver (Delete Host)
- Opdater stamdata (Update Contact)
- Udvidelse af domæne information (Info Domain)

Samt tilføjelser til beskeder kan hentes via EPP ved brug af kommandoen Poll, disse er i første omgang relaterede til de ovenstående kommandoer.

Af ovenstående kommandoer er følgende tilgængelige i det nye miljø fra i dag:

- Ad hoc fornyelse (Renew Domain)
- Opret navneserver (Create Host)
- Opdater navneserver (Update Host)
- Slet navneserver (Delete Host)

De resterende følger senere.

Ad hoc fornyelse kræver at man er registrator, samt betaler for det pågældende domæne navnet og domæne navnet ikke har noget økonomisk udestående.

Vi vil åbne op for brug af EPP for navneserveransvarlige hvilket er interessent for kommandoerne relaterede til navneservere så som:

- Oprettelse af navneserver (med tilknytning af navneserveransvarlig)
- Opdatering af navneserver (skift af IP adresse eller navneserveransvarlig)
- Sletning af navneserver

Navneserveransvarlig kan også have en interesse i i muligheden for opdatering af domæne navn, som understøtter skift af navneserver (redelegering) samt opdatering af DNSSEC data. Udover skift af navneserver vil opdatering af domæne navn også understøtte skift af betaler og/eller fuldmægtig.

Sidste men ikke mindst vil der komme understøttelse af opdatering af brugeres stamdata, denne funktion vil dog have lille effekt, da adgang til brugerdata er stærktbegrænset og er forbeholdt brugeren selv i de fleste tilfælde.

Den tekniske specifikation, som fortsat er under tilretning kan findes på følgende adresse:

        https://github.com/DK-Hostmaster/epp-service-specification/tree/prerelease-2.0

En komplet produkt præsentation af EPP servicen’s nye features vil blive givet den 13. oktober 9:30-11:00 ifm. med vores lancering af den nye service opdatering til produktion. Yderligere information om dette arrangement følger.

Med venlig hilsen,

jonasbn

Med venlig hilsen/Best Regards
Jonas B. Nielsen
Product Manager

Kalvebod Brygge 45, 3. sal
1560 København V

Tlf. +45 33 64 60 60
Fax.: +45 33 64 60 66
Email: jonasbn_at_dk-hostmaster.dk
Homepage: https://www.dk-hostmaster.dk

.dk Danmarks plads på Internettet

-------------------------------------------------------------------------
Dette er en e-mail fra DK Hostmaster A/S. Denne e-mail kan indeholde
fortrolig information, som kun er til brug for den tiltænkte modtager.
Hvis du ved en fejl har modtaget denne e-mail, bedes du venligst straks
give afsenderen besked om dette og slette e-mailen fra dit system uden
at offentliggøre, videresende eller tage kopi af meddelelsen.

This is an email from DK Hostmaster A/S. This message may contain
confidential information and is intended solely for the use of the
intended addressee. If you are not the intended addressee please notify
the sender immediately and delete this e-mail from your system. You are
not permitted to disclose, distribute or copy the information in this
e-mail.
--------------------------------------------------------------------------

Received on Mon Sep 19 2016 - 16:01:18 CEST

This archive was generated by hypermail 2.3.0 : Mon Sep 19 2016 - 16:02:02 CEST